Engang imellem sker det, at for eksempel en børnehave holder op med at servere svinekød til frokost. Det er mest praktisk sådan, da en stor del af brugerne ikke spiser det. Alligevel har den slags historier det med at forarge i Dansk Folkeparti og omegn.
Der er et andet kostvalg, som er langt mere almindeligt i offentlige institutioner, men som hverken Dansk Folkeparti eller andre partier gør ophævelser over. Det er, når for eksempel en kommune beslutter, at den helt eller delvist vil udelukke ikke-økologiske produkter.