Klumme af Medhat :
Jeg synes ikke, at vi behøver at gøre alting med muslimer til et problem, når der i virkeligheden findes folk, der både er normale og fungerer fint, uden de store konflikter.Vi skal have en retfærdig bedømmelse og nuancering overfor islam og muslimer, ingen grund til islamofobi og islamhad. Det er sørgeligt, at nogle generaliserer så groft om islam og muslimer. Upassende udtalelser såsom, at muslimer voldtager deres døtre og misrøgter samt omsorgsvigter deres børn, hører ikke hjemme i Danmark. Med hensyn til børn og Ramadan er der udbredt misforståelse og uvidenhed om, hvad vi tror. Det er så langt fra virkeligheden, at alle de muslimske børn bliver tvunget til at faste .Som barn var jeg utrolig stolt af at få lov til at faste nogle timer i Ramadan. Jeg husker tydeligt, at min far ikke ville give mig lov til at faste, især om sommeren, hvor det kan være hårdt. Så han sagde til mig, at jeg kunne jo faste et par timer, hvis jeg havde lyst. Jeg er meget enig i, at børn ikke skal tvinges til at faste. Og de må heller ikke gøre det, hvis det viser sig, at de bliver påvirket af det i skolen.Der er intet videnskabeligt bevis på, at mangel på indtagelse af mad og væske i nogle timer er farligt, altså man dør ikke af det. Vi ved f.eks. at patienter skal jo faste i hvert fald 6 timer før operation og det gælder også børnene. I den islamiske verden (1,7 milliard mennesker) har man ikke taget skade af at faste i Ramadanen gennem de sidste tusind år. Man spiser jo på andre tidspunkter af dagen. Så jeg advarer mod, at politikere blander sig i det. Vi risikerer bare, at muslimerne føler sig irettesat og at de dermed ikke er i stand til selv at vurdere, hvad der bedst for deres børn.Nogle politikere er helt gal på den, når de kalder muslimske børns faste under ramadanen »omsorgssvigt« og »udsultning«. Det er i hvert fald forkert. Trods alt er der en god intention bagved fastemåneden ramadan. Grunden til, at man ikke spiser førend efter solnedgang skyldes, at man derved på egen krop mærker, hvad det vil sige ikke at kunne spise, når man har behov for det – og sådan mærker man, hvordan det er at sulte. Man bliver dels solidarisk med de fattige og dels lærer man at påskønne de privilegier vi har til dagligt, hvor vi kan indtage mad og drikke efter behov. Det kan børn også lære noget af.Jeg er oprindeligt muslim, men praktiserer ingen islamiske ritualer. Jeg nyder at spise mørbrad og drikke rødvin. Jeg har ikke noget imod, at børnene kunne faste en del af tiden - f.eks. udenfor skoletid, som en slags øvelse til at faste rigtigt som voksne, hvis de ønsker det, men det skal være op til den enkelte familie og skolen .
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg.
www.medhat.dk