Som det jo sikkert er de fleste bekendt, så opererer S-SF planen Fair Løsning med at kunne skaffe 15 mia. til statskassen via øget arbejdstid.
Grundlæggende er idéen jo god. Den er veldokumenteret i arbejdsmarkedskommissionens rapport, hvor der på side 18 står:
"En forøgelse af arbejdstiden vil i givet fald kunne styrke den finanspolitiske holdbarhed væsentligt. Hvis eksempelvis hver beskæftiget arbejder én time mere om ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr. Det svarer til størrelsen af hele den udfordring, som Kommissionen skal komme med løsningsforslag til."
Der er jo nok ingen tvivl om at S-SF har fundet deres 15 mia. herfra. Hvordan de har kunnet forhøje det til 15 mia. står dog hen i det uvisse?
Det lader også til, at S-SF har 'glemt' at læse på side 15 i samme rapport, hvor der står:
"Kravet er mindst 50.000 ekstra personer i ustøttet fuldtidsbeskæftigelse gennem foranstaltninger, der ikke belaster de offentlige kasser. Fx at 50.000 er i arbejde frem for at være på efterløn.
Kravet er meget større, hvis der er udgifter forbundet med at opnå en beskæftigelsesfremgang,
eller hvis de mennesker, der kommer i beskæftigelse, arbejder på nedsat tid eller opnår en indkomst under gennemsnittet."
Ser vi alene på det basale forslag med 12 minutter ekstra til alle beskæftigede i Danmark, med løn for den ekstra arbejdstid, så vil det for det offentlige betyde en øget lønudgift på over 10 mia.
Dette strider jo så direkte mod forudsætningen om ikke at belaste de offentlige kasser.
En anden afledt effekt af lønnen for det ekstra arbejde, vil jo være en generelt højere løn i samfundet. Via den automatiske satsregulering, vil det betyde ca. 6 mia. i øgede udgifter til overførselsindkomster.
Lidt forenklet kan man vel sige, at Fair Løsning starter med et underskud på 10 + 6 = 16 mia., inden man for alvor er kommet i gang med at finde de 15 mia. Resultatet må så være, at der nødvendigvis skal findes 16 + 15 = 31 mia. via forøget arbejdstid i den private sektor.
Hvilke andre løsninger kunne der mon så være tale om?
Harald Børsting fra LO lover højt og helligt, at man skam nok skal finde dem.
Han oplister følgende idéer:
1. At få flere deltidsansatte op på fuld tid.
Altså, at hvis Fru. Jensen går på efterløn, så kunne nogen af de deltidsansatte samme sted (læs: privat virksomhed eller offentlig afdeling) overtales, til at gå op i tid, så Fru Jensen af den vej blev 'afløst'. Problemet er bare, at den mulighed faktisk allerede eksisterer i dag, uden at de deltidsansatte har vist nogen større lyst til at gøre brug af den. Hvilket nyt, skulle kunne overtale dem til det?
2. Igennem ‘fritvalgs-kontoen’ på visse overenskomster at få folk til at arbejde noget mere i stedet for at holde fri.
Som jeg har forstået det, så eksisterer denne løsning allerede i dag? Problemet med den løsning er så også, at det jo netop indenfor det offentlige vil betyde større udgifter. Noget der netop strider mod forudsætningen om at det ikke må belaste de offentlige kasser. Hvilket nyt, skulle kunne ændre på dette?
3. At tillade, at folk ikke afspadserer overtid, men arbejder mere.
Fint nok. Det giver jo flere timer. Men, det betyder jo netop også, at de samlede lønudgifter vil stige, fordi der jo betales mere for en overtime, end for en almindelig time. Det vil belaste vores konkurrenceevne og betyde større offentlige udgifter. Igen, det strider mod forudsætningerne. Spørgsmålet er også om folk har lyst til dette, når de skal aflevere 55% i skat af deres overtidsbetaling?
4. Og i sidste ende vil der være nogle brancher, hvor man siger, at i stedet for alt det her, så hæver vi den ugentlige arbejdstid.
Igen, det strider direkte mod forudsætningerne. Større offentlige udgifter og påvirker satsreguleringen.
5. (gummichecken) Der er disse og mange andre skruer, vi kan dreje på for at skaffe mere arbejde. Men vi vil ikke afsløre, hvordan vi vægter vores krav, to år inden en overenskomstforhandling.
Da alle de andre 'løsninger' han nævner jo netop ikke vil give de 15 mia., uden at stride mod forudsætningerne, så må de jo nødvendigvis skulle findes her under ptk. 5. Spørgsmålet er bare: Hvad kunne disse løsninger være og vil de på nogen måde kunne skaffe de 15 mia.?
Findes der nogen derude, der har fantasi til at forestille sig, hvad han mon tænker på her? Hvad kunne det være og hvad har han mon i posen?
Endeligt skal det jo retfærdigvis siges, at alle de opstillede forslag jo kunne bruges, hvis S-SF er villige til at fyre XXX antal offentlige ansatte, for at holde lønudgifterne neutrale samt at sætte satsreguleringen ud af kraft, for den del, der hidrører fra den ekstra arbejdstid. Jeg har dog endnu til gode, at høre fra dem at dette skulle være en mulighed?
Grundlæggende synes jeg jo at idéen med mere arbejde til danskerne er en god idé. Jeg har bare umådelig svært ved at se, hvordan dette skulle kunne lade sig gøre i praksis, når den grundlæggende forudsætning, om at det ikke må belaste de offentlige kasser skal overholdes. Samtidig er der jo på ingen måde i S-SF planen indbygget nogen gulerod til danskerne, der skulle kunne få dem til at arbejde mere. Alene på skatteområdet opererer de jo skattestigninger på op imod 30 mia. Noget vi jo ved, virker stik modsat.
Spørgsmål: Hvordan hulen vil de dog gøre det?
Grundlæggende er idéen jo god. Den er veldokumenteret i arbejdsmarkedskommissionens rapport, hvor der på side 18 står:
"En forøgelse af arbejdstiden vil i givet fald kunne styrke den finanspolitiske holdbarhed væsentligt. Hvis eksempelvis hver beskæftiget arbejder én time mere om ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr. Det svarer til størrelsen af hele den udfordring, som Kommissionen skal komme med løsningsforslag til."
Der er jo nok ingen tvivl om at S-SF har fundet deres 15 mia. herfra. Hvordan de har kunnet forhøje det til 15 mia. står dog hen i det uvisse?
Det lader også til, at S-SF har 'glemt' at læse på side 15 i samme rapport, hvor der står:
"Kravet er mindst 50.000 ekstra personer i ustøttet fuldtidsbeskæftigelse gennem foranstaltninger, der ikke belaster de offentlige kasser. Fx at 50.000 er i arbejde frem for at være på efterløn.
Kravet er meget større, hvis der er udgifter forbundet med at opnå en beskæftigelsesfremgang,
eller hvis de mennesker, der kommer i beskæftigelse, arbejder på nedsat tid eller opnår en indkomst under gennemsnittet."
Ser vi alene på det basale forslag med 12 minutter ekstra til alle beskæftigede i Danmark, med løn for den ekstra arbejdstid, så vil det for det offentlige betyde en øget lønudgift på over 10 mia.
Dette strider jo så direkte mod forudsætningen om ikke at belaste de offentlige kasser.
En anden afledt effekt af lønnen for det ekstra arbejde, vil jo være en generelt højere løn i samfundet. Via den automatiske satsregulering, vil det betyde ca. 6 mia. i øgede udgifter til overførselsindkomster.
Lidt forenklet kan man vel sige, at Fair Løsning starter med et underskud på 10 + 6 = 16 mia., inden man for alvor er kommet i gang med at finde de 15 mia. Resultatet må så være, at der nødvendigvis skal findes 16 + 15 = 31 mia. via forøget arbejdstid i den private sektor.
Hvilke andre løsninger kunne der mon så være tale om?
Harald Børsting fra LO lover højt og helligt, at man skam nok skal finde dem.
Han oplister følgende idéer:
1. At få flere deltidsansatte op på fuld tid.
Altså, at hvis Fru. Jensen går på efterløn, så kunne nogen af de deltidsansatte samme sted (læs: privat virksomhed eller offentlig afdeling) overtales, til at gå op i tid, så Fru Jensen af den vej blev 'afløst'. Problemet er bare, at den mulighed faktisk allerede eksisterer i dag, uden at de deltidsansatte har vist nogen større lyst til at gøre brug af den. Hvilket nyt, skulle kunne overtale dem til det?
2. Igennem ‘fritvalgs-kontoen’ på visse overenskomster at få folk til at arbejde noget mere i stedet for at holde fri.
Som jeg har forstået det, så eksisterer denne løsning allerede i dag? Problemet med den løsning er så også, at det jo netop indenfor det offentlige vil betyde større udgifter. Noget der netop strider mod forudsætningen om at det ikke må belaste de offentlige kasser. Hvilket nyt, skulle kunne ændre på dette?
3. At tillade, at folk ikke afspadserer overtid, men arbejder mere.
Fint nok. Det giver jo flere timer. Men, det betyder jo netop også, at de samlede lønudgifter vil stige, fordi der jo betales mere for en overtime, end for en almindelig time. Det vil belaste vores konkurrenceevne og betyde større offentlige udgifter. Igen, det strider mod forudsætningerne. Spørgsmålet er også om folk har lyst til dette, når de skal aflevere 55% i skat af deres overtidsbetaling?
4. Og i sidste ende vil der være nogle brancher, hvor man siger, at i stedet for alt det her, så hæver vi den ugentlige arbejdstid.
Igen, det strider direkte mod forudsætningerne. Større offentlige udgifter og påvirker satsreguleringen.
5. (gummichecken) Der er disse og mange andre skruer, vi kan dreje på for at skaffe mere arbejde. Men vi vil ikke afsløre, hvordan vi vægter vores krav, to år inden en overenskomstforhandling.
Da alle de andre 'løsninger' han nævner jo netop ikke vil give de 15 mia., uden at stride mod forudsætningerne, så må de jo nødvendigvis skulle findes her under ptk. 5. Spørgsmålet er bare: Hvad kunne disse løsninger være og vil de på nogen måde kunne skaffe de 15 mia.?
Findes der nogen derude, der har fantasi til at forestille sig, hvad han mon tænker på her? Hvad kunne det være og hvad har han mon i posen?
Endeligt skal det jo retfærdigvis siges, at alle de opstillede forslag jo kunne bruges, hvis S-SF er villige til at fyre XXX antal offentlige ansatte, for at holde lønudgifterne neutrale samt at sætte satsreguleringen ud af kraft, for den del, der hidrører fra den ekstra arbejdstid. Jeg har dog endnu til gode, at høre fra dem at dette skulle være en mulighed?
Grundlæggende synes jeg jo at idéen med mere arbejde til danskerne er en god idé. Jeg har bare umådelig svært ved at se, hvordan dette skulle kunne lade sig gøre i praksis, når den grundlæggende forudsætning, om at det ikke må belaste de offentlige kasser skal overholdes. Samtidig er der jo på ingen måde i S-SF planen indbygget nogen gulerod til danskerne, der skulle kunne få dem til at arbejde mere. Alene på skatteområdet opererer de jo skattestigninger på op imod 30 mia. Noget vi jo ved, virker stik modsat.
Spørgsmål: Hvordan hulen vil de dog gøre det?
