Peter Kurrild-Klitgaard:
"Da Enhedslisten i sidste uge for første gang nogensinde leverede det parlamentariske grundlag for en finanslov, blev det af partiet selv udråbt til en stor sejr. Det var det også - men næppe for dem, venstrefløjen hævdede at kæmpe for. Finansminister Bjarne Corydon (S) sagde f.eks., at finanslovsaftalen indeholdt »en række gode initiativer, der kommer de svageste til gode.« Og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) erklærede, at det havde været partiets mål at trække finansloven i en »mere social« retning, og at det var man rigtigt godt tilfredse med var lykkedes. Men er det sandt? I så fald skal man nok have en meget fleksibel fortolkning af, hvem der udgør »de svageste«."
