Danskernes fornemmelse for proportioner

Det skyldes måske, at det er påske

Slettet bruger,

03/04/2010




Det skyldes måske, at det er påske. I hvert fald føler jeg mig som en synder, og denne salige fornemmelse vil jeg gerne dele med andre mulige lidelsesfæller.

P.t. jager medierne PÆDOFILE i den katolske kirke. Jeg er ulykkeligvis katolsk gift, og måske derfor føler jeg et enormt ansvar. Mine to poder voksede op i halvfjerdsernes vilde Randers og frekventerede byens katolkske miljø. Katolsk sognepræst var dengang en amerikaner, der interesserede sig sygelig meget for motorcykler - måske fordi det i sin tid var meningen, at han skulle have været udstationeret i Filippinerne eller et andet land, hvor samfærdselsmidlerne for fyrre år siden ikke kunne konkurrere med DSB.
    I disse dage ligger min kone og jeg (næsten) søvnløse. Monne ikke denne flinke amerikanske whisky-elskende præst var: PÆDOFIL!

Til min beroligelse vil imidlertid både regering og B ørneråd inden længe tage affære.

4-5-6 etc. pæd. -tilfælde for 40-50 år siden! Med en indtil vished grænsende sandsynlighed: vi har kun anet toppen af isbjerget. Hvor mange véd, at der i Danmark findes ca. 35.000 katolikker?   Børneråd og regering vil nedsætte et udvalg. ÉT udvalg! Har de fattet problemets omfang? Jeg sætter min lid til, at Helle Thorniong og Villy Søvndal, når de bliver bekendte med problemets dimensioner, vil lræve nedsat mindst to-tre langtsomt arbejdende kommissioner.

Luther brød med katholicismen. På Luthers tid var pædofili næppe erkendt som forbrydelse, men mon ikke den djærve Guds mand instinktivt har fornemmet, at der var "someting rotten"? 

Lad os forsvare vor sunde danske folkekirke! 35.000 katolikker - og hvor mange af dem  og deres præster er ikke pædofile? Skal de have lov til at fordærve den sunde danske ungdom?
NEJ og atter NEJ! Derfor kan de ovenfor omtalte undersøgelsesudvalg/kommissioner ikke blive nedsat hurtigt nok.

I øvrigt: God påske.
 

Kilde: