Danskerne vil bevare au pair-ordningen

Trods den intensive hetz mod filippinske au pair-piger de seneste dage, primært anført af fagbevægelsen og Politiken, er der fortsat flertal for at...

Christian Ellegaard,

09/07/2010

Trods den intensive hetz mod filippinske au pair-piger de seneste dage, primært anført af fagbevægelsen og Politiken, er der fortsat flertal for at bevare au pair-ordningen i Danmark. En måling udført af Berlingske Tidende giver ordningen en tilslutning på 61% blandt danskerne.

Helle Stenum, der hyppigt har været citeret i kampagnen med sin Ph.d.-afhandling vedrørende au pair-piger, siger: "Der er generelt sket et forståelsesskift fra, at ordningen ikke primært er en kulturel udveksling, til at den i stedet er en hushjælpsordning. Folk synes, at det er organiseret okay med de lønvilkår og opholdsbetingelser, der er."

Forbundssekretær i FOA Jakob Bang er enig: "Man er blind for, at det bare er en arbejdskraftsimport i dag. Problemet er, at danske familier takket være en statsordning har adgang til billig arbejdskraft, som normalt ville blive aflønnet helt anderledes."