Langt flere danskere er klar til at løse hullet i statskassen ved at øge skatterne end ved offentlige besparelser. Det sætter skattestoppet under pres, mener forskere.
Hullet i statskassen vil næste år runde 90 milliarder svarende til mere end 16.000 kroner pr. dansker. Og skal man tro en måling fra Rambøll/Analyse Danmark, så vil danskerne løse det med skatteforhøjelser. Fire ud af ti mener skatten bør sættes op, mens kun hver fjerde vil løse problemet ved at at sætte de offentlige udgifter ned, skriver jp.dk. Den resterende del af danskerne mener ikke, der bør gøres noget, eller har ikke taget stilling.
Danskernes holdning kan være med til at sætte skattestoppet under pres, mener samfundsforskere.
"Der er en accept af, at at vi skal betale mere i skat, fordi vi har problemer. Og folk vil gerne betale mere i skat, hvis de ved, hvad pengene går til," siger Johannes Andersen fra Aalborg Universitet til jp.dk.
Og han bakkes op af lektor Robert Clemmensen fra Syddansk Universitet:
"Skattestoppet har kunnet fungere, mens økonomien har buldret frem. Men noget tyder på, at det ikke er specielt robust i en krisesituation. Folk vil åbenbart hellere bevare velfærden end at skære i det offentlige," siger han.
Skatteminister Kristian Jensen afviser til gengæld, at underskuddet gør det nødvendigt at stramme skatteskruen.
"Vi holder fortsat fast i skattestoppet. Man skal huske, at en stor del af underskuddet næste år skyldes de tiltag, vi tager for at modvirke den økonomiske krise. Når vi vender tilbage til normal drift, vil underskuddet være langt mindre," siger Kristian Jensen til jp.dk.
[email protected]
Hullet i statskassen vil næste år runde 90 milliarder svarende til mere end 16.000 kroner pr. dansker. Og skal man tro en måling fra Rambøll/Analyse Danmark, så vil danskerne løse det med skatteforhøjelser. Fire ud af ti mener skatten bør sættes op, mens kun hver fjerde vil løse problemet ved at at sætte de offentlige udgifter ned, skriver jp.dk. Den resterende del af danskerne mener ikke, der bør gøres noget, eller har ikke taget stilling.
Danskernes holdning kan være med til at sætte skattestoppet under pres, mener samfundsforskere.
"Der er en accept af, at at vi skal betale mere i skat, fordi vi har problemer. Og folk vil gerne betale mere i skat, hvis de ved, hvad pengene går til," siger Johannes Andersen fra Aalborg Universitet til jp.dk.
Og han bakkes op af lektor Robert Clemmensen fra Syddansk Universitet:
"Skattestoppet har kunnet fungere, mens økonomien har buldret frem. Men noget tyder på, at det ikke er specielt robust i en krisesituation. Folk vil åbenbart hellere bevare velfærden end at skære i det offentlige," siger han.
Skatteminister Kristian Jensen afviser til gengæld, at underskuddet gør det nødvendigt at stramme skatteskruen.
"Vi holder fortsat fast i skattestoppet. Man skal huske, at en stor del af underskuddet næste år skyldes de tiltag, vi tager for at modvirke den økonomiske krise. Når vi vender tilbage til normal drift, vil underskuddet være langt mindre," siger Kristian Jensen til jp.dk.
[email protected]
