Dansker: Jeg har altid beundret Nordkorea

Det er formanden for "Venskabsforeningen Danmark - Den Demokratiske Folkerepublik Korea" (Nordkorea), der udtaler sig i et interview med Ekstra Bla...

Mogens_Justesen

09/03/2014

Det er formanden for "Venskabsforeningen Danmark - Den Demokratiske Folkerepublik Korea" (Nordkorea), der udtaler sig i et interview med Ekstra Bladets tv: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2233610.ece 

Fjolset siger bl.a.: "Der er jo mange, der siger, at Nordkorea er et af de mest lige samfund i verden, så man kan sige, at alle er lige fattige, men der er ikke nogen, som lever i ekstrem rigdom."

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Den herskende klasse af toppolitikere, generaler osv. lever NETOP i ekstrem rigdom, mens den almindelige befolkning sulter: De øverste ledere fra Kim Il-sung over Kim Jong-il til nu Kim Jong-un lever i ufattelig luksus. De havde/har store palæeroveralt i landet, palæer med tyende, som er på permanent standby, hvis den store leder lige skulle finde på at dukke op. Sådan et beredskab er vist ikke helt billigt. Og lederne får dagligt fløjet østers, cognac, dyre vine m.m. ind fra f. eks. Frankrig.

Så er der alle masseoptogene til ære for lederne. De koster naturligvis det hivde ud af øjnene og lægger beslag på ressourcer og arbejdskraft, som nok kunne bruges mere fornuftigt. Det samme gælder det grotesk store militærapparat: en stående hær på 1,2 mio. mand i et land med 22-24 mio. indbyggere. Verdens fjerdestørste hær, vurderes det!

Jeg var for resten i Nordkorea i sommeren 2012. Ikke af sympati for rædselsregimet, men da danske Bravo Tours arrangerede en turistrejse derover, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at komme med på en kigger. Det var på alle måder en særpræget oplevelse. Vi blev naturligvis ført i snor af to nordkoreanske guides. Vi måtte end ikke forlade hotellet på egen hånd. På sådan en tur ser man selvfølgelig ikke noget af det virkelige Nordkorea. Men vi kunne dog fra bussen ikke undgå f. eks. at se flokke af folk plukke græs i vejkanten. Når vi spurgte, forklarede guiderne, at det var pensionister, som gerne ville bruge lidt tid på at holde vejkanterne pæne. Jeg tillader mig nu at gå ud fra, at de brugte græsset til at koge suppe på.

Kilde: