De danske soldater i Afghanistan kommer til at vente flere år på de helikoptere, der skulle hjælpe dem til at undgå de farlige vejsidebomber.Det skriver Politiken.Forsvaret har ikke haft råd til at gøre de nye EH 101 helikoptere klar til indsats i Helmand, og de kan først nå til området i 2013 eller 2014.På det tidspunkt skulle de danske soldater ifølge blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) imidlertid være på vej hjem fra Afghanistan.De seks helikoptere lavet til troppetransport blev ellers leveret i 2009 efter flere forsinkelser. Og mandskabet er trænet og klar til at blive sendt til Helmand, men der har ikke været penge til at købe nok reservedele og til at forsyne helikopterne med maskingeværer og udstyr, så de kan forsvare sig mod raketangreb.