Alene i denne uge blev Israel ramt af 40 raketter affyret fra Gaza. Det stod der intet om i de danske medier. Hvorfor ikke? Denne fortielse står i skærende kontrast til den nidkærhed, hvormed man dyrker enhver kritisk vinkel på Israel.
(...)
Denne tendens til at dække nyheder om Israel og den arabiske verden så ekstremt skævt, er desværre ikke forbeholdt Danmark. De fleste europæiske medier har en amatøragtig tilgang til vinkling og kildekritik, når det gælder konflikterne i Mellemøsten. Man forsøger at dække sig ind under såkaldte “eksperter”, hvis analyser bedst kan beskrives som “gætterier” eller “ønsketænkning”.