Danske borgere

Ok, jeg prøver på en ny måde, måske også for at prøve at danne mig et indtryk af, hvor mange som egentlig deltager i den daglige debat her på 180 o...

30Zero Ikke angivet,

23/09/2015

Ok, jeg prøver på en ny måde, måske også for at prøve at danne mig et indtryk af, hvor mange som egentlig deltager i den daglige debat her på 180 og hvor mange som læser med eller deltager sporadisk.

Jeg vil starte med at sige, at jeg anser benævnelsen danske borgere at være alle, som ønsker et fremtidigt Danmark med et dansk folk knyttet til den geografiske region nu kaldet Danmark. Med en dansk folkevilje udgående fra dette folk, som en afgørende faktor der i fælleskab forsøger suverænt at bestemme, hvad det er der sker indenfor de danske grænser, hvilken adfærd der er forenelig med dansk statsborgerskab, udtrykt igennem en dansk forfatning, og danske love underlagt denne forfatning.

Måske er det ikke en god ide at opfinde en sådan størrelse, men til min undskyldning vil jeg minde om, at det har været sådan meget længe i en eller anden form, i hvert fald i en form som til forveksling kan beskrives i nærliggende termer.

Måske er det også kun mig, som stadig tror at denne forestilling overhovedet har nogen betydning længere, ikke er blevet dømt lukket og slukket for meget længe siden, ja måske aldrig virkelig har eksisteret.

Men hvis der skulle være en eller flere brugere herinde, som kan relatere til ideen om, at der kan eksistere et sådant folk, og kan sympatisere med at tilhøre denne gruppe, og synes det giver nogen mening at udtrykke det, så ræk venligst hånden op, eller sig noget.

Kilde: