Man føler det mere og mere forkasteligt, som de 'enerådende' og store banker agerer ødelæggende på al initiativ i DK.
Førhen var det naturligt, at de satte renten op i næsten samme sekund, Nationalbanken meldte ud, og man accepterede, at der kunne gå et par dage, når det modsatte var tilfældet.
Følger som uddannet bankmand med i de tyske nyheder og må konstatere, at det der - generelt set - også for små virksomheder - går 'strygende'.
Her har man åbenbart ikke en 'dominerende' Danske Bank, der grundet milliardtab på fejlinvestering i Irland tørrer det af på kunderne.
Her har man åbenbart ikke et (svensk-styret) Nordea, der 'kom til' - vel for at kapre kunder - at love aktionærerne uhyrlige 15% og trods et kanonoverskud i 2010 ikke kunne klare dette, uden gang på gang på det seneste, at sætte renten op og afskedige en stor del af det personale, der loyalt var med til at skaffe det store overskud. - Nogle tager de store ord i anvendelse og kalder det ikke blot egoistisk men svinsk.
Her har man åbenbart heller ikke en Jyske Bank, der startede denne usympatiske ageren med ved et øjeblikkeligt fingerknips og her og nu, at forlange ALLE schweizerlån konverteret til f.eks. et Jyske Bank 'fordelagtigt'-lån. - Til næsten den dobbelte rente!
Hvilken lille - og måske nystartet - erhvervsvirksomhed kan da overleve et sådant dolkestød?
At INGEN initiativrig og nystarter kan få lån i de ovennævnte såkaldte pengeinstitutter er en fadæse, og selv godtkørende mindre virksomheder ser vi gang på gang i tv får afslag på nødvendige udvidelser.
'Skandale' og forkasteligt må være milde 'karakterer'.