Dansk kultur er multikultur

af Morten Bjerg Denne artikel ender sikkert på øretævernes holdeplads for den kommer med et argument for at det danske samfund er multikulturelt og...

Podia Ikke angivet,

09/08/2011

af Morten Bjerg

Denne artikel ender sikkert på øretævernes holdeplads for den kommer med et argument for at det danske samfund er multikulturelt og altid vil være det og altid har været det. Der er mange ophedede debatter rundt omkring om dette emne, følelserne bliver bragt i kog og klinger krydses, der er meninger for og i mod, men faktum er stadig dansk kultur [I]er [/I]multikulturel. Vores kultur kunne jo slet ikke udvikle sig, hvis der ikke kommer nye input(bemærk det engelske ord) hele tiden. Det giver blodomløbet friske blodlegemer og sørger for at blodet ikke stivner.


Denne artikel er et 100% forsvar for det multikulturelle samfund, som jeg støtter i ben og marv. Modstanderne kæmper en umulig kamp mod det multikulturelle, for kammerater, I lever i det allerede og det ville kræve etniske udrensninger af proportioner, større end Hitler-Tysklands, at ændre det. Men det er også det der den yderste højrefløjs og nazisternes mål. De vil udrydde. Rense. Jeg kunne i den sammenhæng godt tænke mig at vide, hvad Dansk Folkepartis mål egentlig er, hvordan ser deres utopia ud, altså når alle indvandrere, fremmedarbejdere, muslimer og andre anderledes tænkende er væk?