Dansk Folkeparti og partiets hykleri om dæmonisering

Udgivet med tilladelse Af MANUSAREEN MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTATIONEN I KØ-BENHAVN ( R) JEG KAN egentlig godt forstå Pia Kjærsgaards følelsesmæssig...

Flemming Nakinge Nielsen,

01/05/2010


Udgivet med tilladelse
Af MANUSAREEN MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTATIONEN I KØ-BENHAVN ( R)

JEG KAN egentlig godt forstå Pia Kjærsgaards følelsesmæssige reaktion, da hun blev karikeret som nazist på Facebook-siden ' Danmarks Løver'.
Man kan nemlig sagtens blive stødt, når der er så vide rammer for ytringsfriheden, som vi har i Danmark. Jeg må dog indrømme, at min forståelse for Dansk Folkepartis leder langsomt forsvandt, da jeg tænkte på partiets egen retorik.
DF HAR OM NOGEN kaldt andre nazister.
F. eks. sagde Mogens Camre: »Den tro ( islam) hører til i en mørk fortid, og dens politiske mål er lige så ødelæggende som nazismens«. Blandt andre Søren Krarup har også bidraget: »Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan sammenligne islam med kommunismens og nazismens pest«.
Højtstående DF'ere har gennem årene gentagne gange dæmoniseret især muslimer og homoseksuelle. Men de kan ikke selv tåle mosten.
Det er alle os andre, som skal finde os i hån, spot og latterliggørelse.
De samme spilleregler ikke gælder for medlemmerne af DF, der ellers påstår, at de holder ytringsfrihedens fane højt.
Pia K og medlemmerne af DF gik fuldstændig i moralsk selvsving, da de blev karikeret som nazister på Facebook.
De følte sig dæmoniseret.
I sammenligning med disse tegninger er ovennævnte citater hhv. af et medlem af det danske folketing og Europaparlamentet i ramme alvor. Det er hyklerisk, og ude af proportioner. DF har ingen problemer med at nedgøre mindretal i Danmark, men når det gælder dem selv, så spiller de offerkortet.
Jeg synes ikke om, at man går rundt og kalder hinanden for nazister, og jeg synes, at tegningerne er platte.
Den måde at tale til hinanden på lukker enhver form for dialog og saglig debat.
Men jeg bliver så utrolig træt af DF's hykleri og andre politikere, der hopper med på DF's offerrolle.
Venstres Peter Christensen blev forarget og krævede en uforbeholden undskyldning for karikaturen af Pia Kjærsgaard som nazist: »Nazismen er et af menneskehedens værste kapitler, så derfor burde det være en selvfølge, at man reagerer, når folketingskolleger bliver sidestillet med en ideologi, som har millioner af liv på samvittigheden«. Gad vide, hvornår Venstre forlanger en undskyldning fra Dansk Folkeparti for deres dæmonisering af muslimer og homoseksuelle?.
Højtstående DF'ere har gennem årene gentagne gange dæmoniseret især muslimer og homoseksuelle.
Men de kan ikke selv tåle mosten.

Kilde: