Dansk eksport runder 1.000 milliarder - Økonomi | www.business.dk

Dansk eksport er nu igen større, end før krisen satte ind, og passerer i år voldsomme 1

skjold

10/12/2013

Dansk eksport er nu igen større, end før krisen satte ind, og passerer i år voldsomme 1.000 milliarder kroner. Dermed er eksporten nu markant større end det private forbrug, hvilket er noget forholdsvis nyt herhjemme.

For første gang nogensinde vil dansk eksport af både varer og serviceydelser i år runde magiske 1.000 milliarder kroner. Det vil være det højeste niveau nogensinde og markere en milepæl for dansk økonomi, hvor eksporten igen er større, end før krisen satte ind, uanset om det gøres op i faste eller løbende priser. Men også en rekord, hvor eksportens betydning for dansk økonomi er større end på noget andet tidspunkt i danmarkshistorien.