Socialstatens indbyggede hovedprincip er, at enhver klient alene styres af sin egeninteresse. Når den egennyttige klient samtidig handler rationelt for at få fingrene i sociale ydelser, bliver han til 'Dano Economicus', dvs. den danske socialstats begreb om den rationelle økonomiske klient.
Når det drejer sig om økonomisk adfærd, så er den danske klient særdeles rationel. Ydelses- og tilskudsoptimeringen fungerer lydefrit, hans ageren er helt i overensstemmelse med alle forudsigelser om forventelig adfærd. Opflasket med socialstatens maksimer er han vant til, at det kun bevæger sig i én retning. Så, ve den, der vover at gøre op med hans kalkule.
For intet kan nemlig mobilisere Dano Economicus som det at blive stillet marginalt færre ydelser i udsigt. Derfor var der forleden 25.000 elever og studerende til demonstration foran Christiansborg. Derfor skrives der i disse dage harmdirrende indlæg, hvor man malerisk vulgært påstår: "der tages penge op af lommerne på de studerende". Derfor så deres talsmand sig forleden nødsaget til at ty til en løgn, der dog så blev opdaget. For de er kreative, er de, og der tænkes i kampagner og aktioner, og der gribes til den store farvelade, når noget skal løbe af stablen. De anstrenger sig fra først til sidst og går til opgaven med stor iver! Det må man gi' dem.
Hvor forsvaret af det ene sæt af rettigheder intet fejler, de sociale, så ser det dog straks værre ud med det andet sæt, nemlig frihedsrettighederne. For indskrænkninger i de grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder mødes blot med et træk på skulderen. Who Cares? Siger du logning, totalkontrol, boligens ukrænkelighed, brevhemmelighed osv., så får du et tomt blik tilbage. Her går ingen demonstrations-møller igang, her finder ingen det nødvendigt at tale om umistelige rettigheder.
Nej, Dano Economicus er ikke så optaget af de dersens frihedsrettigheder. Han er mere materielt anlagt. Bare se, kommer der sociale ydelser på bordet, så vågner han, eller endnu værre: hvis du senere truer med at tage dem tilbage igen! Ja, så skal du se oprør med blodtåger for øjnene, så bliver han på en studs rationel, optændt og fikseret på egne rettigheder. Se, penge, gysser, stakater! Fluks forstår han det - det giver dog mening, og så skal vi tale rettigheder.
Men det bare er den indre logik. Sådan er han jo fremavlet. Tilværelsen reduceret til ydelser, der tikker ind på nemkontoen. Og han beskyttes af behandlernetværket, som spidser penne i dette øjeblik med udsigt til både en kontanthjælpsreform og en sygedagpengereform.
Ja, snart vil alle hånde socialt indignerede eksperter ile til forsvar med det ene partsindlæg efter det andet. Nogle vil lyde saglige, andre vil lyde lettere rørstrømske. Velkendte ansigter vil også tone frem på skærmen, for så at fremføre de samme synspunkter som deres forgængere gjorde. Ja, for der var nogen, der også var der før; de nye ansigter er vi kun lige begyndt at vænne os til. Men behandlersproget og refrænet genkender vi dog, dengang som nu, det forbliver ét og det samme.
Derfor bør man også huske, hvordan og hvorledes det egentlig forholder sig, bare denne ene gang: nemlig således, at de trods alt lever af at behandle klienterne - og det er for skatteydernes penge. Så jo flere klienter de har i butikken, jo mere har de at lave. Dano Economicus er deres madbillet og jo flere materielle rettigheder han sikres, desto bedre tider i behandlerindustrien. Derfor siger de, som de gør og altid har gjort. Man saver jo ikke den gren over man selv sidder på; og da slet ikke, når man ikke nærer kannibalistiske tilbøjeligheder.
