Det går skidt i Danmark, og det på trods af at mange nationaløkonomiske nøgletal relativt gode. Vi har f.eks. en lav offentlig gæld, vi har relativt pæne tal på statens budgetter og vi har overskud på handelsbalancen, og alligevel går det os dårligere end mange af de lande vi sammenligner os med. Det kan undre, fordi vi er underlagt de samme kriser som disse lande, herunder den en global krise og en finansiel krise.
Forklaringen er, at Danmark desværre er ramt af yderligere en krise, som er et rent indenlandsk anliggende; Danmark er ramt af en handlingslammet og virkelighedsfjern regering.
De seneste væksttal fra Danmarks Statistik viser at den danske vækst var negativ med hele 0,5% i andet kvartal, og væksten har nu været negativ i tre af de seneste fire kvartaler. Kun i årets første kvartal var der en svag stigning på 0,3 procent.
På trods af disse realiteter, har regeringen netop fremlagt et forslaget til finanslov, hvor forventningen er at årets samlede økonomiske vækst bliver på 0,9% og næste år forventes væksten at stige til hele 1,7%.
Regeringen snakker i et væk om kick-start, vækst og jobskabelse og meget andet - alt imens ledigheden stiger og væksten falder. Forklaringer er naturligvis dels at det er den foregående regeringsskyld alt sammen og dels at regringen faktisk har skabt de lovede nye jobs, men desværre ikke nok til at løfte arven.
Spørgsmålet er hvornår regeringen vågner op og begynder at handle?
Regeringsgrundlaget taler om "Et Danmark der står sammen", og mens nogen måske går i den vildfarelse, at det handlede om at stå sammen om at skabe eller genskabe et bæredygtigt velfærdssamfund, så er det i regeringens terminologi et spørgsmål om at vi går ned sammen.
Trods den megen snak er der ingen vilje til at få gang i en reel effektivisering og reduktion af den offentlige sektor, i en reel forbedringen af erhvervslivets rammevilkår og at sænke skatterne. Hvis man havde modet til at gøre det, så ville det private erhversliv trække landet ud af krisen. Hvis man ikke gør det, så er kursen sat - og det går nedad, nedad, nedad.
