En håndfuld burkaer, thrombin i maden og modermøder på en københavns folkeskole. Disse emner har optaget politikere og medier den forløbende uge. Det er ellers ikke, fordi der er mangel på mere alvorlige udfordringer at diskutere. Som f.eks. et rekordstort underskud på de offentlige finanser og udsigt til den 4. laveste vækst i OECD. Så sent som i denne uge viste en opgørelse, at flertallet nu bliver forsørget af det offentlige.
Disse problemer vil ramme både vores børn og børnebørn, men på både højre- og venstrefløj vil man hellere tale om muslimer og madklister. Med få undtagelser tør ingen politikere gribe fat om nældens rod: Den danske model er "velfærdstung", med høje skatter på arbejde og høje overførsler til dem, der bliver hjemme på sofaen. Man behøver hverken at være økonom eller professor i psykologi for at regne ud, hvordan det påvirker incitamentsstrukturen.
Det kunne man skrive et langt og mavesurt indlæg om, men det er nu en gang sjovere at være konstruktiv. Så her kommer fem forslag til, hvordan vi øger velstanden og sikrer fremtidens vækst i Danmark.
- Send den offentlige sektor på en slankekur. Vi har den største offentlige sektor i verden, og det tynger vores økonomi ned. Indfør nulvækst og regelstop, privatisér og udlicitér kommunernes opgaver og giv borgerne større frihed til at komme på private hospitaler.
- Lad virksomheder skabe vækst uden indblanding fra klimafanatiske politikere. Vi kan sagtens indføre verdens højeste CO2-skat i morgen, men hvis produktionen og arbejdspladserne blot flytter til Kina, er det hverken til gavn for os eller klimaet.
- Reducer de gavmilde overførsler fra det offentlige, så det igen kan betale sig at arbejde. I 2020 vil 40 pct. af befolkning være over 60 år. Vi har ikke råd til at betale en så stor del af befolkningen for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. Og en dagpengeperiode på 4 år er helt absurd, i betragtning af, at det skal forestille blot at være en overgangsydelse mellem jobs.
- Brug nogle af de sparede penge på at sænke skatterne. Det vil gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at komme i arbejde, og for os i arbejde vil det øge tilskyndelsen til at give den en ekstra skalle. Hvorfor lægge sig i selen med overarbejde og lange aftener fjernt fra familiens skød, når staten blot konfiskerer størstedelen af ens indkomst? Med lavere skatter vil danskerne også kunne betale sig fra mange af de huslige pligter og gør-det-selv opgaver, vi i øjeblikket bruger vores dyrebare fritid på.
- Slå dørene op for dygtige medarbejdere fra hele verden. Det skal være lettere for kvalificerede folk at komme til Danmark og give en hånd med på arbejdsmarkedet. Vi kan naturligvis ikke være hele verdens socialkontor, og et krav om selvforsørgelse vil sikre, at kun de, der vil bidrage positivt, kommer hertil.
Danmarks fremtid er for vigtig til blot at gå op i hat og burka. Forhåbentlig er der snart nogle fremsynede politikere, som kan træffe de nødvendige valg i tide.
Disse problemer vil ramme både vores børn og børnebørn, men på både højre- og venstrefløj vil man hellere tale om muslimer og madklister. Med få undtagelser tør ingen politikere gribe fat om nældens rod: Den danske model er "velfærdstung", med høje skatter på arbejde og høje overførsler til dem, der bliver hjemme på sofaen. Man behøver hverken at være økonom eller professor i psykologi for at regne ud, hvordan det påvirker incitamentsstrukturen.
Det kunne man skrive et langt og mavesurt indlæg om, men det er nu en gang sjovere at være konstruktiv. Så her kommer fem forslag til, hvordan vi øger velstanden og sikrer fremtidens vækst i Danmark.
- Send den offentlige sektor på en slankekur. Vi har den største offentlige sektor i verden, og det tynger vores økonomi ned. Indfør nulvækst og regelstop, privatisér og udlicitér kommunernes opgaver og giv borgerne større frihed til at komme på private hospitaler.
- Lad virksomheder skabe vækst uden indblanding fra klimafanatiske politikere. Vi kan sagtens indføre verdens højeste CO2-skat i morgen, men hvis produktionen og arbejdspladserne blot flytter til Kina, er det hverken til gavn for os eller klimaet.
- Reducer de gavmilde overførsler fra det offentlige, så det igen kan betale sig at arbejde. I 2020 vil 40 pct. af befolkning være over 60 år. Vi har ikke råd til at betale en så stor del af befolkningen for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. Og en dagpengeperiode på 4 år er helt absurd, i betragtning af, at det skal forestille blot at være en overgangsydelse mellem jobs.
- Brug nogle af de sparede penge på at sænke skatterne. Det vil gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at komme i arbejde, og for os i arbejde vil det øge tilskyndelsen til at give den en ekstra skalle. Hvorfor lægge sig i selen med overarbejde og lange aftener fjernt fra familiens skød, når staten blot konfiskerer størstedelen af ens indkomst? Med lavere skatter vil danskerne også kunne betale sig fra mange af de huslige pligter og gør-det-selv opgaver, vi i øjeblikket bruger vores dyrebare fritid på.
- Slå dørene op for dygtige medarbejdere fra hele verden. Det skal være lettere for kvalificerede folk at komme til Danmark og give en hånd med på arbejdsmarkedet. Vi kan naturligvis ikke være hele verdens socialkontor, og et krav om selvforsørgelse vil sikre, at kun de, der vil bidrage positivt, kommer hertil.
Danmarks fremtid er for vigtig til blot at gå op i hat og burka. Forhåbentlig er der snart nogle fremsynede politikere, som kan træffe de nødvendige valg i tide.
