Danmark støtter henrettelser i Iran økonomisk

Danmark har doneret fem millioner kroner årligt til Irans narkomyndigheder, som henretter hundredvis af mennesker

Torben Mark Pedersen,

24/03/2013

Danmark har doneret fem millioner kroner årligt til Irans narkomyndigheder, som henretter hundredvis af mennesker.

Danmark har de sidste to år frivilligt doneret fem millioner kroner om året til et kontroversielt narkobekæmpelsesprogram i Iran.

I samme periode er antallet af henrettelser steget eksplosivt i det iranske straffesystem, hvor op mod 80 procent af ofrene er formodede narkokriminelle. Ifølge Amnesty International blev der alene i 2011 henrettet mindst 488 mennesker for narkorelateret kriminalitet i Iran.

...

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) siger, at han følger udviklingen i antallet af henrettelser i Iran med bekymring.

»Menneskerettighedssituationen i Iran er dybt bekymrende. Når det handler om henrettelser, også når det gælder narkotikakriminelle, så er de iranske myndigheders praksis bestemt ikke acceptabel, og det er også noget, vi kritiserer«, siger han.

Men alligevel er det noget, som regeringen giver økonomisk støtte til?