De gode græd og de onde lo, lyder velfærdsstatens nationalsang. Lovlydige hånes og vansmægter, mens kriminelle lever som paver og baroner. Nedtællingen mod undergangen er begyndt.
Jeg har fri om mandagen og det giver – desværre – tid til at læse lidt fra dagens aviser fra morgenstunden. Det er træls. Det gør november ekstra mørk, endnu mere blæsende og mere modbydelig.
Jeg husker en TV-udsendelse tilbage fra 1970erne, hvor Tingbjergs arkitekt Steen Eiler Rasmussen fortalte om visionerne bag byggeriet. Det bedste ved storbyen, lejlighedsbyggeriet og moderne arkitektur skulle samles i Tingbjerg. Nu er det et stykke vild vest uden sherif og hvor borgerne terroriseres af bander. Et tomrum fyldt af kriminelle, som præsten siger.
Og politiet kan som sædvanlig ikke se nogle problemer. ”Det går fremad” citeres den lokale politikommissær for, som dog undersøger en enkelt sag om afpresning. Ordensmagten har reelt kapituleret i Danmark, og vi må snart spørge, om det ikke ville være bedre at afskaffe politiet helt for så også at undgå den illusion, at de beskytter lovlydige borgere.
Hvis man har lav indkomst, skal man ikke betale, og SKAT, der skal inddrive bøderne, kan intet flå ud af dem og selv fængsel slippes der for, hvis indkomsten er lav. Så der kan fræses frit i biler (som der er åbenbart er råd til) og samtidigt håne politiet, der er magtesløse. Politiet er reduceret til statister og de egentlige magthavere er dem, der kan handle ustraffet.
3) Mens mange ældre må tage til takke med vakuumpakket mad og vente lysår på lægen, kan fanger i fængslerne nyde velfærdsstatens gratisgoder her og nu. På Fyn afsoner en hashrygende Khdor Mehri sin straf og erklærer fra sin celle med fanfare, at velfærdsstaten fungerer fint i fængslerne med et højt serviceniveau. Mens borgerne må væbne sig med stor tålmodighed udenfor, hvis de er så uheldige at blive syge, kommer doktoren frisk ved et vink i fængslet. ”Det er super luksus. Det er vildt nok, at man bliver kørt til tandlæge eller til optiker og får fikset briller og det ene og andet; der er så nem adgang, og det koster ikke noget. Man har det tusind gange bedre i et fængsel, end folk har det på et plejehjem, siger Khdor Mehri. ”Her i fængslet bliver man behandlet som et menneske. Der er en respekt, som man ikke oplever i det fri samfund, hvor man selv må sørge for, at det hele hænger sammen med lange ventetider og alting”. Ja, måske kan velfærdsstaten kun fungere som et fængsel.
http://jyllands-posten.dk/blogs/henrikjensen/ECE7213970/Danmark-i-frit-fald-mod-afgrunden/
og politikere og eksperter ser intet - hvordan slipper vi af med dem før det er for sent