Her er en udmærket beskrivelse af, hvad moderne dansk flygtningepolitik består af:
http://www.b.dk/nationalt/flugten-fra-aleppo-til-auderoed
Artiklen beskriver en syrisk far, der sammen med sin søn har taget turen over Middelhavet, og nu søger asyl i Danmark, hvilket han naturligvis får. I Ægypten venter moderen og datteren på familiesammenføring.
Artiklen er en lang gang mikrofonholderi, a.la "hvor er det hårdt, og hvor er det synd".
Hvis der havde været en journalist til stede, som man siger, er der ellers nok at tage fat på i artiklen.
Først og fremmest fremgår det, at familien har boet i flere år i Ægypten, og altså absolut ikke var i akut nød, eller havde brug for beskyttelse. Kassen var ved at være tom, så nu var det tid til at søge andre græsgange.
Dernæst fremgår det af artiklen, at ved ankomsten til Italien mødtes de af biler, der for penge kunne bringe dem hvorhen de ville. Altså en klar beskrivelse af, at det mere er en forretningsmodel, end noget andet.
Forskellen på at hjælpe en familie i et naboland som Ægypten og tilsvarende i Danmark er enorm. Den officielle mindsteløn i Ægypten er på 1200 kr per måned for offentlige ansatte, så det må en familie formodes at kunne leve af. I Danmark vil en familie på 2 voksne og 2 børn vel få ca. 30.000 kr per måned i kontanthjælp, børnetilskud, huslejetilskud m.m + udgifter til sagsbehandlere, skoler m.m., så man vil ihvertfald kunne hjælpe 25 familier i nabolandene for det det koster at hjælpe en familie i Danmark.
Dansk flygtningepolitik anno 2014 handler om, at hjælpe de få, der snyder sig forrest i køen, og lade resten i stikken, det er sådan det er.
Journalister svigter deres opgave ved ikke at være kritiske overfor, hvad der sker. Vanviddet fortsætter, og ingen bekymrer sig tilsyneladende om, hvilket ragnarok vi efterlader til kommende generationer.
