Jeg har netop genset Matador. En meget sigende og flot historie fortalt og fortolket af Lise Nørgaard, Erik Balling og en stribe skuespillere og hjælpere. Flot... sigende.
I første afsnit møder vi den snobbede provinsielle overklasse i Damernes Magasin, der konfronteres med den fremadstormende opkomling i form af den handelsrejsende Mads Skjern.
For nu at bryde med et længerevarende resume af denne fantastiske historie, springer jeg til den forhåndenværende analogi:
Danmark er gået i stå, faldet i dvale og er hensunket i gode gamle dage tænkning i bedste Albert Arnesen stil. Næsten alt og alle i borgerskabet slår ud med armene og udbryder: "Lad dem dog blot... de er snart færdige". Men det er kineserne og inderne ingenlunde! Som en anden sammenbidt Mads Skjern æder de stykke for stykke sig igennem alt og alting!
Mange politikere på Borgen render fimsefine rundt som en anden Hr. Swan og tror, at Danmark er det eneste land i verden, der kan fremstille de fineste tanke-stoffer, altimens de ihærdigt dræber ethvert grundlag for det eneste rigtige: Fri handel og kapitalisme! Regeringen trækker sig tilbage i de højere gemakker viftende med håndbevægelser fra ministerbilerne eller fra deres hjælpere og spindoktorer der sender befolkningen ud til hundeluftning og slige.
Imens revner dugen og genboen flytter ind.
