Jeg har nu igennem de sidste 2 uger kunne læse i pressen om indsatte der har betragter deres fængselsstraf som ren ferie med dykker & skiture, endeløse aftener med playstation og hygge i fælleskøkkenet.
Men ude i samfundet er der en helt anden kontant afregning når man er så dum at falde ud af dagpengesystemet. Her har flere kommuner oprettet såkaldte "chain-gangs" af nyttejobbere, der i orange kedeldragter kan gøre sig nyttige for samfundet og for deres 14500kr i arbejdsmarkedsydelse.
Noget for noget, fair nok, men det lugter unægteligt lidt af russiske arbejdslejre 'light' og på den helt ufede danske tåkrummende efterårsgrå 'festen' eller 'bænken' måde, nemlig midt i midtbyen, hvor du kan være så uheldig at møde din nabo, tidligere kollegaer og din ekskone, som rigtigt kan hovere over hvor meget på røven du i vikeligheden er.
I Gulag blev man da i det mindste sendt langt væk så ingen kunne se dig blive ydmyget, men det her shit, er vi danskere rigtigt godt til.
Nok om det, pointen er jo netop at romantiseringen af de kriminelle ingen ende tar'.
Familien Lvakovic får plads i den bedste sendetid, store A bliver fremstillet som frihedskæmper i primetime - og i København bliver en supergangster nu mandsopdækket af politiet fordi en rivaliserende bande vil ham til livs. Politiressourcer er der tilsyneladense nok af
- Dog ikke hvis man er Lars Hedegaard og har "klamme" holdninger eller bøsse-Gustav der bliver overfaldet og så gider voldsmanden ikke en gang at møde op til rettsagen.
Er samfundet blevet den halvtykke gymnasielærer på 45 der får en kriminel ndvandrerkæreste fordi hun tror hun kan redde ham? og ivertfald ikke vil ha en ledig der hedder Svend, for det er sgu' for taberagtigt.