En kvinde fra Kliplev har meldt den islamkritiske organisation Danish Defence Leagues (DDL) sønderjyske talsmand til politiet.
Det sker efter at kvinden modtog en besked fra talsmand, Kasper Mortensen, efter en ophedet debat på jv.dks Facebookside:
Hvis du har et problem med mig eller DDL, så kom da til os i stedet for at spille smart og svine os til på Facebook. Det er jo nemt at være så hellig, når du bor i Kliplev, hvor der ikke er fyldt med muslimer og ikke ligefrem har det udseende der gør at du risikerer at blive offer for deres voldtægter, men hvis du har så stort et problem med os, så kom da ned i vores klub og sig det hvis du tør, ellers kan vi da godt komme en tur til Kliplev, din skide landsforræder.
– Skrevet af Kasper Mortensen, talsmand for Danish Defence League.
-----
Danish Defence League støttes af flere på nettet meget aktive højrenationale debattører - deriblandt Henrik Ræder Clausen, der flere gange har udtrykt støtte til gruppen.
Hvorfor kan Henrik Ræder Clausen ikke finde ud af at tage afstand fra voldelige grupperinger, blot fordi de hører hjemme på hans del af den politiske akse?