Dagens WTF: Når kommunen kommer og vækker dit barn

TV2 Nyhederne havde her til aften en helt almindelig historie fra det helt almindelige velfærds-Danmark

Ikke angivet Ikke angivet,

19/01/2011

TV2 Nyhederne havde her til aften en helt almindelig historie fra det helt almindelige velfærds-Danmark. Nyborg Kommune har iværksat et nyt initiativ - Projekt Op Lille Hans - der går ud på, at en kommunal bil med en kommunal medarbejder kører rundt i morgentimerne og henter børn, som har svært ved at komme op. Og dermed komme i skole til tiden.

Kommunen har til formålet ansat en vækkekonsulent. Dorte Gammelholm hedder hun, og hendes job er blandt andet, som det så smukt hedder i kommunens egen beskrivelse af initiativet, ”at sætte sig ud i bilen og tage turen ud for at vække eleven”….. ”hvis det er nødvendigt”, som det tilføjes.

...Reporteren konfronterede den i øvrigt vågne og tilsyneladende helt og aldeles sammenhængende mor med det faktum, at der nu bruges offentlige midler på at vække hendes datter. Det kan vel næppe være en kommunal opgave, spurgte den let undrende reporter. ”Nej”, lød svaret fra moderen, ”men det gør det hele lettere”.