Baggrund: Der blev på udvalgte steder i København, installeret underjordiske parkerings anlæg. Missionen var at få fjernet bilerne fra gaderne – til fordel for ”et grønnere miljø” og for de lokale forretninger. Efter flere år med graven, larmen og utal af forsinkelser (naturligvis) – blev de så klar til indvilgelse. Det viste sig hurtigt at folk var noget forbeholdende over for at lade sin bil synke ned i jorden. Der var jo spørgsmålet ; hvad hvis anlægget går i stykker, mens bilen er der nede?
Anlæggene fungerer på den måde, at alle kan benytte dem. Man kan købe en billet, med priser svarende til parkering på jorden. Beboere med beboer licens, får så udleveret en chip, som giver dem adgang til disse anlæg. De har størrelse af en lille vaskehal, man kører bilen ind – via storfladskærm bliver man guidet til at placerer bilen korrekt. Der er et højtalersystem, som gør opmærksom på nogle forhold…Tag antenne af, sæt bilen i gear og sådan noget – for øvrigt på engelsk. Før elevatoren sænker bilen ned i jorden, så skal man via et panel/skærm uden for anlægget verificerer spørgsmål, som bliver stillet – på dansk. Er bilen i gear? Er håndbremsen trukket? Har alle forladt bilen ? Er antennen taget ned ?På disse spørgsmål skal man så trykke OK - førend anlægget parkerer bilen. Anlægget har to automatiske døre, adskilt fra hinanden med en lille skillevæg , en til at komme ind – en til komme ud. Når man parkerer bilen, er der altså en automatisk dør som åbner og leder en hen til af kontrol panelet.
Systemet er bygget til to scenarier; 1. Ankomsk/Pakering/billet og indifikation af bil. 2. Afhentning af bil, indifikation af bil, med billet eller licens. De to scenarier er som sagt fysisk adskilt fra hinanden, med hver et betjenings panel og døre.
Dette ellers udmærkede system har ”kidnappet” min bil 3 gange. Første gang da jeg lige havde købt ny bil og skulle med ungerne ud og prøve fars nye dyt. Jeg havde aftenen forinden parkeret den i anlægget, men da jeg skulle hente den med unger, kone og oppakning – stod der en seddel på indgangs døren ”vedligeholdelse – vær opmærksom på at anlægget er til service” – der var angivet en periode på to døgn. Det ærgrede mig helt vildt at jeg havde overset seddelen og bandede af mig selv, da jeg skulle bede familien at gå tilbage igen. Hvordan helvede havde jeg overset den seddel, da jeg parkerede?
Anden gang, var da København fik sit kæmpe regnskyl, som udover at forrette mange skader også lukkede anlægget ned. Det var egentlig forståeligt og jeg afskrev hændelsen som ”force majour”.
3. gang det skete, var om morgenen og jeg skulle nå et møde..Jeg vil hente bilen og som første gang, stod der en seddel om at anlægget var nede pga. vedligeholdelse. Pisse irriteret får jeg øje på en tekniker som ”gør noget” med anlægget. Jeg giver ham den store sviner, bare for at konstaterer at han ikke forstår dansk..Han er Tysker, hvorfor jeg så starter min sviner på engelsk. Jeg ved jo godt, det ikke er hans skyld, men alligevel skulle det ud, særligt fordi det nu står klart at jeg må aflyse mit møde. Han fortæller mig at der jo er opsat et papir, som gør rede for at anlægget, helt planlagt skal serviceres og det kunne jeg jo læse igen, hvis jeg havde lyst…Nu går der et lys op for mig, et lys der forklarer hvorfor jeg også havde misset beskeden første gang anlægget huggede bilen. Jeg tager min pædagogiske hat på og spørger den tyske tekniker, hvordan han forestiller sig, at man skal se den seddel, når man kører bilen ind i anlægget og går ud af den anden dør. Den dør som er dedikeret til at forlade anlægget med og som ikke har nogen seddel..Det tænker han så lidt over og ender med at medgive at det jo nok ikke giver megen mening.
Jeg ringer til vores alles ven og anlæggets ejermand, Parkering København – for at spørge om hvorfor de ikke bruger; fladskærmen, højtalersystemet eller kontrol panelet, til at oplyse og advarer om vedligeholdelse, inden man lader elevatoren bringe bilen et par etager under jorden.
..Personen i den anden ende forstår problemet og vil ”lade beskeden gå videre”
Jeg tænker i mit stille sind, at gu får de ej, nogensinde systemet programmeret til sådan noget. De komme aldrig til at sidde centralt og administrerer eller kommunikerer med brugere. De vil fortsat have mennesker til at køre ud og opsætte papirskilte – nu måske også på indersiden, så man kan se beskeden når man parkerer.
Jeg bliver bange for fremtiden, når man hører fra vores politikere, at Danmarks eksport om 20år skal være højteknologi, innovation og kreativitet.
