Sagerne om Lene Espersen og Helle Thorning Schmidt har i mainstream-medierne kørt i månedsvis. De er aktuelle eksempler på, hvordan journalister findeler historier om noget, som er kendetegnende ved IKKE at afspejle politisk substans. - Men substansen er ”derude”. Nogle har magten. Rent faktisk er magten i kraft af skattetrykkets vækst og den offentlige sektors ditto blevet flyttet fra borgere og civilsamfund til stat og stats-ansatte. De som skaber værdi i samfundet er i stigende grad blevet kuede af et uproduktivt skattefinansieret aristokrati. Deres magt fastholdes naturligvis af en accept som skal sikres via storytelling. Grundtemaet har været historien om hvordan almindelige mennesker ikke kan klare sig uden statens altomfattende omsorgsarbejde.
En hvilken som helst ubetydelig historie om dansk politik kan jævnfør ovenstående føres tilbage til en del af et større politisk billede. Det gør man yderst sjældent. Nu forlyder det, at mange danskere er begyndt at opfatte politik som et spil. Det har pressen sin del af skylden for. Vejen hertil (de sidste 100 år) er brolagt med politiske beslutninger, der kunne have været anderledes, især hvis pressen ikke havde været en medløbende del af spillet.
En hvilken som helst ubetydelig historie om dansk politik kan jævnfør ovenstående føres tilbage til en del af et større politisk billede. Det gør man yderst sjældent. Nu forlyder det, at mange danskere er begyndt at opfatte politik som et spil. Det har pressen sin del af skylden for. Vejen hertil (de sidste 100 år) er brolagt med politiske beslutninger, der kunne have været anderledes, især hvis pressen ikke havde været en medløbende del af spillet.
