Claus Henriksen: Husker du? Tyskerne brugte nazihilsen under VM i 1938

Det kan være vanskeligt at forestille sig, men ved VM i Frankrig i 1938 stillede kun 15 af de 16 tilmeldte hold op

Claus Henriksen,

04/06/2010

Det kan være vanskeligt at forestille sig, men ved VM i Frankrig i 1938 stillede kun 15 af de 16 tilmeldte hold op. Kort forinden havde tyskerne annekteret Østrig i den såkaldte Anschluß. De havde endda den usigelige frækhed at stille op med fem østrigere til den første kamp mod Schweiz.

Da nationalsangen skulle spilles, hilste alle de tyske spillere, enkelte tilskuere samt dommer og linjevogtere med den velkendte "Heil Hitler"-hilsen. Schweizernes hænder blev nede langs siden.