Undskyldninger har stadig ikke mistet sin værdi. Claus Haagen Jensen kræver nu en undskyldning af Søren Pind, ellers vil han lægge sag an. Det er godt at Claus Haagen Jensen stadig kan sin børnehavepædagogik ”Sig undskyld eller jeg sladrer”.
Lige da man troede at denne sag ikke kunne blive mere latterlig, vælger Claus Haagen Jensen at true med at spilde retsvæsnets tid, hvis han ikke får en undskyldning eller som minimum en beklagelse.
Om Søren Pind også skal give undskyldningen, som om han mener det, melder historien ikke noget om. Det foreligger heller ikke umiddelbart oplysninger om hvor vidt Claus Haagen Jensen fra sin side vil give en undskyldning til Søren Pind, for at have kaldt det for noget værre snavs at have et fuldt lovligt rabatkort til en tøjbutik.