I dagens Berlinger indleder Thomas Larsen en politisk analyse med ordene: "Med Cirkus Rønn på plakaten har Christiansborg de sidste dage lagt lokaler til næsten farceagtige optrin med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i hovedrollen" - og når der har været et ophold i den forestilling, så har Henriette Kjær og Erik Skov Larsen ageret pauseklovne.
Alt imens forestillingen skrider frem, sidder politikerne handlingslammede med deres spin-dagsordener, der alene handler om hvornår næste valg udskrives, og hvordan de hver især bedst bringer sig i position til at blive valgt. Detaljer som Danmarks økonomiske problemer må vente.
Det er pinligt beskæmmende - og det er en katastrofe for folkestyret.
Man har mest lyst til at forsøge at råbe politikerne op med et "hold kæft og koncentrer jer om de i er valgt til - eller skrid og land andre komme til", men det vil desværre kun have effekt, hvis der kom et pres fra en samlet vælgebefolkning.
Truslen om et regulært vælgerskred er det eneste wake-up call der vil have effekt - og lige nu er det kun Liberal Alliance der kan levere den vare. Så længe Helle Thorning og Villy Søvndal har udsigt til en valgsejr, så vil de obstruere ethvert forsøg på konstruktiv politik. Og så længe Lars Løkke har udsigt til at blive væltet så er han handlingslammet.
Problemet er at der ikke længere findes egentlige politisk dagsordener. Der findes alene valgtekniske skin-dagsordener og politikerne blafrer i veinden som meningsmålingerne blæser.
Politikerne tænker ikke på landets problemer - de er alene koncentreret om deres egne, om de bliver valgt og om de kan beholde eller bemægtige sig ministertaburetterne.
Bliver det bedre hvis Liberal Alliance placeres i en nøgleposition i midten af det politiske spektrum? Det ærlige svar er, at det ved jeg ikke, men har vi efterhånden andre muligheder?
