Chokoladekongen raser mod Thorning og Søvndal

Socialdemokraterne (S) og SF's planer om at øge afgiften på chokolade får chokoladekongen Peter Beier til at skrinlægge planerne om at åbne nye but...

Ikke angivet Ikke angivet,

12/09/2011

Socialdemokraterne (S) og SF's planer om at øge afgiften på chokolade får chokoladekongen Peter Beier til at skrinlægge planerne om at åbne nye butikker i Danmark. Afgiften vil gøre chokolade-markedet til en nul-forretning, raser Peter Beier.

”Vi har længe overvejet at åbne en butik mere i København, men de overvejelser har vi lukket ned for. Det tør vi simpelthen ikke. Det er om at komme ud af Danmark, fordi forslaget er så arbejdsgiver- og producentfjendsk,” siger adm. direktør for Peter Beier Chokolade, Peter Beier, til Børsen.