Chokmåling: Schweizernes oprør breder sig til andre lande » Den Korte Avis - Klar – Skarp – Seriøs

     I den ændring af den schweiziske forfatning, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, står der: ”Schweiz kontrollerer udlændinges indvandring ...

Ole Nielsen

17/02/2014

     I den ændring af den schweiziske forfatning, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, står der:

”Schweiz kontrollerer udlændinges indvandring selvstændigt.”

    Det skaber panik i EU. Denne panik skyldes ikke bare, at folkeafstemningens resultat kan belaste forholdet mellem EU og Schweiz. Der er en dybereliggende årsag til, at afstemningen sender rystelser gennem EU:

    Stort flertal ville gøre det samme som i Schweiz.

    Det er Schweiz’ største betalingsavis, Blick, der står bag målingerne, som er foretaget af markedsanalysefirmaet Isopublic. 

Man spurgte borgere i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, om de ville stemme for eller imod et forslag som det, der blev vedtaget i Schweiz.

I Tyskland sagde 61,8 procent, at de ville stemme ja eller hældede mod at gøre det, i Frankrig var det 69,7 procent og i Storbritannien 77,5 procent! Altså klart større flertal end det, man så i Schweiz.

    Schweizernes brug af en folkeafstemning vinder også gehør blandt vælgerne i de tre lande. Hver anden brite, tre ud af fire franskmænd og fire ud af fem tyskere ønsker ”at der i fremtiden ligeledes gennemføres folkeafstemninger i EU om vigtige spørgsmål”.

    Sidst, men ikke mindst slår det igennem i den voldsomt øgede tilslutning til europæiske partier, som rider på proteststemningen: Front National i Frankrig, UKIP i Storbritannien, Frihedspartiet i Holland og andre.

    Denne tendens ser ud til at brage igennem ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Det vil endnu engang skabe panik i eliten. Men løsninger skal man ikke regne med.