Byrettens gevaldige opsang til politiet om, at masseanholdelserne i forbindelse med klimatopmødet i København var uden sikkert grundlag i loven, modtages med tilfredshed af den borgerlige tænketank CEPOS. Chefjurist Jacob Mchangama siger, at »dommen er en begmand til lovgiverne«. Han mener, at hverken regeringen eller Folketinget har taget indsigelser mod den såkaldte lømmelpakke tilstrækkeligt alvorligt.