Caspar Rose: Aflysning af dansk bankkrak

I den seneste tid har en række hedgefunde spredt det budskab i offentligheden, at Danmark kan det blive det næste land i rækken af lande, som oplev...

Ola_Hansen

08/12/2011

I den seneste tid har en række hedgefunde spredt det budskab i offentligheden, at Danmark kan det blive det næste land i rækken af lande, som oplever en banknedsmeltning. Der er peget på, at de danske bankers aktiver udgør 454 procent af Danmarks BNP, sammenlignet med USA, hvor tallet kun er 90 procent af BNP. 

Den amerikanske hedgefund Luxor nævner eksempelvis, at en håndfuld store danske banker, inklusiv Nordea sidder på næsten to tredjedel af de samlede aktiver i landet. Hedgefundene udtaler desuden, at dette i sidste ende kan føre til spekulation mod det danske realkreditsystem.

Konklusionen er bare fuldstændig forfejlet. Hedgefundene er sure over, at der gælder et forbud mod short selling af finansielle aktier, således at de ikke kan score en enorm gevinst, hvis bankenes aktiekurser faldt brat i Danmark.