Carsten Jensens datter - Groft sagt

I Groft Sagt kommenterer sognepræst Edith Tingstrup et indlæg i Information d

Hans-Chr. Blichfeldt-Christensen,

23/12/2009

I Groft Sagt kommenterer sognepræst Edith Tingstrup et indlæg i Information d. 18.12. af forfatteren Carsten Jensen "Vil vore børn hade os?" (http://www.information.dk/219177), i hvilket han fremhæver sin datters klimabevidsthed, som f.eks. kommer til udtryk ved, at hun slukker  lyset efter ham, spørger om hun vil få børn engang, smidler sedler ind gennem naboernes brevsprækker med opfordringer til at tænke på klimaet, og Carsten Jensen ender med at fremsætte det uhyggelige budskab "at det eneste håb, vi i dag har, er den foragt, vi allerede nu ser i vore børns øjne, når deres bekymrede blik et øjeblik strejfer os." Som Tingstrup får jeg også en ubehagelig fornemmelse ved at læse et voksen menneskes (der vil gå for at være intellektuel) kasten sig i støvet for et barns (sin egen datters) fanatisme. Jeg kan godt forstå, at artiklen foranlediger Tingstrup til at citere historier om børn i Sovjetunionen, der anmeldte deres egne forældre. Børn har altid været lette ofre for totalitære regimer eller fortællinger med forfærdelige følger for dem og deres ofre. Jeg er nødt til at sige, at Carsten Jensen i sin påtagede naivitet er en farlig mand.