Storbritannien vil ikke tøve med at bruge sin veto-ret, hvis man ikke får noget til gengæld.
Stemningen er anspændt kort før det afgørende EU-topmøde, der skal forsøge at finde en holdbar løsning på eurokrisen.
”Der skal findes en løsning på eurokrisen senest fredag, for der bliver ikke nogen ny chance," sagde Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy tidligere på dagen.
Men den britiske premierminister David Cameron vil ikke uden videre godkende de foreslåede traktatændringer, der skal sikre en økonomisk ansvarlig kurs i eurozonen.