Når en kvinde med burka eller niqab bruger et månedskort i bussen, bliver hun allerede i dag mødt med et krav om, at hun skal vise sit ansigt, så chaufføren kan sammenligne kvinden med portrætfotoet på månedskortet. Sådan siger landets trafikselskaber, efter justitsminister Brian Mikkelsen (K) under en debat i Folketinget har erklæret, at han mener, at tildækkede kvinder skal vise ansigt, når de går ind i en bus.