Bus ramt af skud

En bus blev onsdag formiddag ramt af et skud i Gellerup

Slettet Bruger,

25/10/2009

En bus blev onsdag formiddag ramt af et skud i Gellerup. Den grove chikane og vold gør det svært for Århus Sporveje at finde chauffører.

En bus blev beskudt fra bagsædet af en kørende personbil da bussen kørte ad Emmasvej i Gellerup. Skuddet kom fra en luftpistol og beskadigede derfor kun forruden i bussen. Det skriver jp.dk.

Den ubehagelige episode har ikke fået chaufføren af bussen til at sygemelde sig. Der er der til gengæld en stor del af hans kollegaer som har gjort, efter de har oplevet lignende tilfælde af chikane og vold.

"Chaufførerne har længe været alvorligt trætte af de mange stenkast og verbale trusler i Gellerup, og denne episode gør kun situationen værre," siger tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant Chris Gade Oxholm Sørensen fra Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling til jp.dk, og fortsætter:

"Hvis dette fortsætter, kan chaufførerne ikke køre i området. De risikerer liv og lemmer, og flere går mentalt ned på grund af ubehagelige oplevelser."

[email protected]

Kilde: