I forhold til Odense kommunes berøringsangst med realiteterne i det danske samfund, så er det min personlige overbevisning, at Odense kommune børne og ungeforvaltning bryder grundprincipperne i Folkeskolens formålsparagraf, hvis man kræver at lærere og pædagoger skal holde terroristens religiøse baggrund hememlig
Følgende er et uddrag fra Folkeskolens formålsparagraf
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Jeg kan som underviser ikke påtale en terrorhandling, uden at man også kommer ind på grundlaget for handlingen. Jeg kan ikke tale om demokratisk medansvar, om pligter om åndsfrihed og demokrati, hvis jeg ikke samtidig tager en diskussion med eleverne om de værdier terroristen havde.
For terroristens værdisystem stod i diametral modsætning til de værdier jeg som lærer er forpligtet til at forberede eleven på. Terroristens holdninger og grundlaget for hans handlinger stod hurtigt ret klart, eftersom han har lagt en jihadvideo ud, samt er han af flere blevet anset for en radikal islamist.
Når Odense kommune så mener man kun skal omtale ham som gerningsmanden, så er det af hensyn til den højtråbende del af muslimerne, som kræver at islam og terrorisme ikke må stå i nogen forbindelse med hinanden.
Jamen, når terroristens religiøse synspunkter var grundlaget for hans handlinger, så er der i dette tilfælde en sammenhæng. Som underviser kan jeg og mine kollegaer godt adskille den radikaliserede form for islam fra den moderate udøvelse af islam.
Ja, jeg mener faktisk at det er budskabet i Folkeskolens formålsparagraf at fremme de demokratiske budskaber, ved at undsige gerningsmandens antidemokratiske budskab.
Elever med muslimsk budskab skal ikke anse en sådan muslim for deres "broder", men for en pervers afviger. Det kan kun gøres, hvis man diskuterer holdningerne bag handlingerne.
Det er desuden fuldkommen latterligt, at skulle sige til eleverne at det må jeg ikke svare på, hvis eleverne spørger ind til, hvorfor terrorristen gjorde som han gjorde.
Ekstremisme kan kun bekæmpes, hvis man taler åbent om de værdier man ønsker fremmet i det danske samfund, ikke ved at holde sin kæft i den politiske korrektheds navn.