»Brutalt« at afskaffe efterlønnen - nej, efterlønnen er en »fejlkonstruktion«

»Det står efterhånden klart for de fleste, at den over 30 år gamle efterlønsordning ikke hører fremtiden til

Jesper Ørsted,

25/01/2011

»Det står efterhånden klart for de fleste, at den over 30 år gamle efterlønsordning ikke hører fremtiden til. Vi er nu inde i en periode, hvor flere ældre forlader arbejdsmarkedet, end unge kommer ind. Den udvikling må vi have bremset for at få genskabt et Danmark i vækst og fornyet udvikling. Vi ved, vi får brug for arbejdskraft - ikke bare nu, men også i fremtiden«, lyder det fra administrerene direktør i DI Karsten Dybvad i en kommentar.Raske mennesker skal da arbejdeDansk Arbejdsgiverforenings formand, Jørn Neergaard Larsen, kunne næsten ikke være mere enig.Han har længe talt varmt for at afskaffe efterlønnen, som koster samfundet 16 milliarder kroner om året.»Efterlønsordningen er en fejlkonstruktion, der betaler raske mennesker for at forlade arbejdsmarkedet. Samtidig er den kun til rådighed for dem, der er medlem af en a-kasse og som 30-årige kan overskue, at tilmelding til efterlønsordningen er økonomisk attraktivt for den enkelte«, siger Jørn Neergaard Larsen.