Henrik Sørensen – folketingskandidat for De Konservative – mener, at den borgerlige regering er dobbeltmoralsk, når de afviser forslaget om brugerbetaling i ældreplejen fra den kommende formand for KL, Jan Trøjborg.
Staten tjener hvert år millioner af kroner i brugerbetaling på pas, nummerplader, retsafgifter og lignende afgifter. Staten opkæver meget større beløb i afgifter fra borgerne end det koster at producere ydelserne.
”Hvorfor skal kun staten have lov til at opkræve brugerbetaling fra borgerne”, spørger Henrik Sørensen, og fortsætter, at ”brugerbetaling er god sund fornuft borgerlig politik, som er med til, at regulere efterspørgslen efter offentlige ydelser”.
Den borgerlige regering svigter i denne sag god borgerlig politik, mener Henrik Sørensen, og opfordrer regeringen til at komme ind i værdikampen. Værdikampen er andet end indvandrere og muslimer mener Henrik Sørensen.
Den borgerlige regering skal stoppe med at være bange for alle nye ideer om, hvordan den offentlige sektor indrettes i fremtiden, mener Henrik Sørensen. Den offentlige sektor i Danmark har brug for et wake-up call. Alle rapporter viser, at Danmark i fremtiden ikke har råd til at opretholde den velfærdsstat, som vi kender i dag. Så forandringer kommer, uanset om vi ønsker det eller ej. Det er simpelthen de barske økonomiske realiteter, mener Henrik Sørensen.
Brugerbetaling af offentlige ydelser skal naturligvis modsvares af tilsvarende skattelettelser til borgerne.
Det bør aldrig være borgerlig politik at forsvare velfærdsstaten, som vi kender den i dag, mener Henrik Sørensen. Den skaffer os ikke mere økonomisk velfærd – tværtimod! . Og så medvirker den til, at gøre borgerne umyndige og afhængige af politikerne, slutter Henrik Sørensen.