Brudte aftaler dræber seksualiteten

Brudte aftaler dræber seksualiteten Det er min erfaring, at særligt kvinder er meget følsomme over for brudte aftaler, eller også er det sådan, at ...

Carl-Mar Møller,

02/03/2010

Brudte aftaler dræber seksualiteten Det er min erfaring, at særligt kvinder er meget følsomme over for brudte aftaler, eller også er det sådan, at kvinder er bedre til at overholde aftaler end mænd. Hvis en mand har lovet at være hjemme klokken 18, og han kommer klokken 19, er det aftalebrud. Kvinden bliver dybt såret, men prøver at skjule det for ham og bliver i stedet sur og bebrejder ham. Det går ikke op for ham, hvor alvorligt det er for hende. Hun skulle sige til ham: - Når du kommer for sent hjem uden at ringe, føler jeg mig svigtet og ikke respekteret, og min lyst til dig falder." Så vågner han op, for nu har det pludselig konsekvenser, der kan mærkes. Kvinden skal så også være forstående over for ham og love ikke at svine ham til i telefonen, når han ringer og siger, at han er forsinket. Hvis ikke han kan lære at komme til tiden, må hun straffe ham stadig hårdere, indtil han lærer at overholde aftaler. En mand havde en dårlig vane med pludselig at blive væk et døgns tid uden at ringe. Hans kæreste blev meget ulykkelig over, at han ikke kunne finde ud af at ringe. Hun syntes, det var helt i orden, at han tog sig nogle ture med sine kammerater. Bare han ringede og sagde det til hende. Jeg foreslog hende, at hun skulle gøre det samme imod ham. En dag, han ikke kom hjem, tog hun væk i en uge, så han ikke kunne finde hende. Han blev vred og bange, ringede rundt til hendes arbejde, hendes forældre og venner. Hun var væk, og ingen vidste besked. Da hun kom hjem, skældte han hende ud, og bagefter svarede hun: Nu kan du måske forstå, hvordan det føles at sidde hjemme og ikke vide, hvor du er. Fremover vil jeg gøre det samme ved dig, som du gør ved mig. Jeg vil hævne mig.” Det gentog sig nogle gange. Han blev væk et døgn uden at ringe. Hun blev væk i en uge. Efter fire måneder begyndte han at ringe hver gang, han fik lyst til impulsivt at tage i byen og blive væk et døgns tid. Hun blev glad, når han ringede fredag klokken 16 og sagde, som det var. Hun sagde: "God tur, vi ses," og så kunne hun gøre noget andet, som gjorde hende glad. F.eks. at besøge en veninde eller sine forældre.  Fra min bog Parterapi Metoder

Kilde: