Britiske sikkerhedsregler for cirkus: Ildslugning OK, men rygning er for farligt!

Absurde anti-ryge regler: - Det fik cirkustruppen Circus of Horrors at føle, da embedsfolk i byen King's Lynn forbød dem at optræde, før de havde l...

Klaus K,

14/01/2011

Absurde anti-ryge regler: - Det fik cirkustruppen Circus of Horrors at føle, da embedsfolk i byen King's Lynn forbød dem at optræde, før de havde lavet en "risiko-beskrivelse" af deres show. Hvorfor?

Fordi de sluger ild? Fordi de jonglerer med sabler & tændte boremaskiner? Fordi en dværg trækker en støvsuger rundt i manegen med sin penis? Nej ... fordi de ryger en cigaret på scenen!

Det er ikke kun Kræftens Bekæmpelse der kan. Briterne kan også: Demonstrere vildt anti-ryge hysteri. For første gang i cirkustruppens 15-årige historie blev de bedt om at lave en udførlig sikkerhedsbeskrivelse, før de fik lov at optræde.

"Det er en latterlig ting at hænge os op på, i betragtning af alle de risikofyldte ting vi laver i showet," siger truppens leder John Haze til The Guardian. Cigaretten i showet ryges af en kvindelig artist, der står på hænder, mens hun ryger og skyder med bue & pil samtidig ... med fødderne.

"Vi måtte beskrive i detaljer, hvordan vi tænder cigaretten, og hvordan vi slukker den igen, "siger John Haze. "Det er vanvid. Vi har i hele vores historie kun haft ét eneste uheld. Det var da dværgens penis sad fast i støvsugeren med superlim, og vi måtte bære ham på skadestuen!"