Det er kun et spørgsmål om tid, før Venstre og Konservative vil iværksætte en kampagne for at bilde dig ind, at brændeafgiften overhovedet ikke er noget, de egentlig vil, men at de faktisk er blevet narret af regeringen og slet ikke havde forestillet sig, at det skulle ende sådan. De har allerede sagt det flere gange, selvom de alligevel vil stemme for loven i folketingssalen. Du skal vide, at det ikke passer, hvad Venstre og Konservative siger. “Forsyningssikkerhedsafgiften” inklusive afgiften på træ, træpiller og halm - “biomasse” - er Venstres og Konservatives egen idé.