Integrationsprojekterne i København er usammenhængende og meget ofte vennetjenester og en tak for stemmerne ved kommunalvalget. Det er et indspist system, der ikke fører til bedre integration som f.eks. flere mennesker i uddannelse og arbejde.
Pengene bliver ofte givet til dem, der præcist ved, hvordan men skriver en projektansøgning. Integrationsprojekter er lavet af godhedsindustrien. Groft sagt er det hvide kvinder fra humaniora, der drikker urtete og taler om "stakkels indvandrere". Blødsødenhed er omdrejningspunktet og ikke kontante krav.
Integrationsprojekterne mangler kontinuitet og er præget af brandslukning. For eksempel: Hvis der er ballade på Nørrebro eller Amager, er det ofte her, der bliver givet penge til projekter. Den manglende kontinuitet ses også ved, at udvalget bevilger en pulje penge til projekter ved budgetforhandlingerne hvert år, fordi de røde partier vil sætte deres egne fingeraftryk på budgettet og række en tak for stemmerne ved kommunalvalget til deres baglande. Et år bliver der givet til uuddannede kvinder eller analfabeter og et andet år til ballademagernes fædre, et tredje år til unge piger, der skal lære at danse Zumba. Men der har aldrig ligget en 20-års-plan for integrationen. Hvor vil vi hen, hvad kræver vi osv. Det betyder, at der simpelthen ikke kan måles på, hvordan integrationen i virkeligheden går. For der er aldrig projekter, der kører ret længe ad gangen".
Man mangler at få at vide, hvad alle de her projekter fører til. Er der kommet markant flere kvinder i arbejde? Nej. Er der færre på førtidspension? Nej. Markant mindre kriminalitet? Nej. Er de unge, kriminelle mænd forsvundet fra banderne? Nej.
Der bliver ikke set på, at integrationen ville blive meget bedre for den enkelte indvandrer ved at lave et sammenhængende og mere koordineret system. Og ikke mindst bedre koordinering imellem kommunens forskellige udvalg, der hver især deler penge ud til integration.
Alle integrationsprojekter under 100.000 kroner skal ikke evalueres, og det er tydeligt, at der bliver tænkt i det. Helt ærligt, hvordan kan man forbedre integrationen ved at give 35.000 her og 35.000 der. Det er hyggeprojekter, og de fører ingen vegne. F.eks. det at træne kvinder i at cykle og i at tage bussen for at komme hjemmefra til jobcentret eller andre steder i byen. De samme mennesker har jo ikke problemer med at tage bussen, når der er udsalg i Fields.
Hvordan er det gået for eksempel med tyrkerne, pakistanerne, somalierne, som er 3 af de største grupper. Ingen ved det præcist. 20 % af antallet af indvandrergrupper udgør 80 % af indvandrer i Danmark, en langsigtet plan for af de største gruppe er nødvendig. Skoler, fritidshjemmet og virksomheder er de steder, hvor integration forgår, heller de får pengene til at lave konkrete tiltag end de røde projektmager får dem bare for at skabe jobs til dem selv.
Vi skal tænke over en løsning. 80 procent af de indvandrere, vi har i Danmark, skal forsørges i 50 år, hvis vi ikke får dem i arbejde via en langsigtet strategi.
