Borgertopmøder: Som man spørger får man svar

På stort opsatte møder i de 5 regioner har man lørdag spurgt i alt 1

Villy O. Christensen,

06/03/2011

På stort opsatte møder i de 5 regioner har man lørdag spurgt i alt 1.000 borgere om deres syn på fremtidens sundhedsvæsen.

Og ifølge den overordnede tovholder, Steen Bach Nielsen (S) der er regionsrådsformand i Region Sjælland, så vil borgerne differentiere ventetiderne og dermed gøre de magtfulde læger endnu mere magtfulde.

http://www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/2011/Marts/Borgerne+vil+differentiere+ventetiden.aspx

67 procent af deltagerne mener, at ventetidsgarantien kun skal dække nogle lidelser og behandlinger. 19,5 procent vil afskaffe ventetidsgarantien og lade lægerne vurderer og prioriterer behandlingstiden. Omkring 13 procent vil have alle lidelser og behandlinger omfattet af ventetidsgarantien” – hedder det i en konklusion fra regionerne. 

Jeg ved ikke hvordan sammensætningen af borgerne har været til disse borgertopmøder har været, men jeg fristes til at tro, der har været et flertal af ansatte i sundhedsvæsenet, da 7 ud af 10 der siger nej til behandlingsgaranti – der i øvrigt ikke er nogen garanti, det er en lov om udvidet frit sygehusvalg.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/23/211931.htm?rss=true

I dag kan man så høre Steen Bach Nielsen udtale i DR P4 Sjælland, at borgerne ikke ønsker den generelle ”behandlingsgaranti”, som regeringen indførte i 2002. Ifølge ham ønsker danskerne kun en 30 dages ”behandlingsgaranti” for kræftsygdomme og andre livstruende lidelser. Har Steen Bach Nielsen slet ikke hørt om ”pakkeforløb” for disse patienter? Han går endda så langt som at postulere, at resultaterne indenfor en fejlmargen på 3-4 procent er udtryk for den samlede befolknings mening.

”Otte år efter behandlingsgarantien blev indført, er mange danskere fortsat meget bekymrede for ventelister på landets hospitaler, viser ny måling” - skrev Ugebrevet Mandag Morgen sidste år.

http://www.ugebreveta4.dk/2010/201011/Baggrundoganalyse/Vaerdipolitikken_er_tilbage/Ventelister_paa_landets_hospitaler_bekymrer_danskerne.aspx

Hokus pokus vi inviterer 1.000 borgere landet over, og så stiller vi et spørgsmål, som de kun kan svare på – som VI ønsker, synes at være devisen.

Kilde: