Borgerlige vil ikke kritisere Israel

Uanset at HTS ikke skrev under på den fællesnordiske fordømmelse af Israel, undersøger regeringen alligevel om der i EU-sammenhæng kan gøres noget ...

Henrik Ræder Clausen,

31/07/2014

Uanset at HTS ikke skrev under på den fællesnordiske fordømmelse af Israel, undersøger regeringen alligevel om der i EU-sammenhæng kan gøres noget for at straffe landet for deres krig mod terrororganisationen Hamas. Som det er tilfældet over Rusland ses der på handelsmæssige sanktioner.

Artiklen har også endnu et guldkorn fra den evigt underholdende Mette Bock:

Hamas er en terrororganisation, og Israel har alt mulig ret til at beskytte sine indbyggere mod raketter, uanset hvor sølle de er. Men man må sige, at det er ulige forhold. Når omkring 1.000 civile har ofret livet i denne konflikt, så er man nødt til at sige klart fra over for det.

At civile i stort antal ofres af Hamas er ikke en god grund til at beskytte denne organisation mod udslettelse.

De ældre borgerlige partier forstår heldigvis behovet for at udslette terrororganisationer.