På lørdag holder Danmarks eneste borgerligt-liberale parti af gavn, og ikke blot af navn, landsmøde. Jeg deltager, og ser endda frem til det. At det skulle gå sådan ville jeg have forsvoret for blot få år siden. Efter et medlemskab af Venstre på et par måneder for år tilbage, som hurtigt endte med udmeldelse fordi jeg ikke er socialdemokrat, var jeg sikker på at hvis der var én ting som var sikkert her i livet, så var det at jeg aldrig mere ville være medlem af et politisk parti.
Jeg ved at jeg ikke var alene med følelsen af at blive snydt så vandet drev, mens politikerne på tinge positionerede sig i håbet om at få adgang til ministerbiler og Kraks blå bog. Det viste sig også hurtigt, at det primære formål med VKOs værdikamp var at gøre venstrefløjens retorik til sin egen, mens man førte socialdemokratisk politik. Det vil man gøre igen uden at blinke, hvis man kommer frem til at det sikrer nøglerne til ministerbilerne.
Men så opstod Liberal Alliance. Et parti som insisterer på at basere sin politik på fakta, og hvor alle vi som mest af alt har friheden kær kan være fælles om at hylde bundsolide borgerlige værdier som frihed, ansvar og ikke mindst sandruelighed.
Netop sandrueligheden lod poltikerne i de nominelt borgerlige partier i årevis hånt om - efter min opfattelse - i lige så stor udstrækning som man nu beskylder den nuværende regering for at gøre det.
At jeg kastede mit lod i Liberal Alliances skål har jeg bestemt ikke fortrudt. Intet andet parti har de sidste par år haft så stor betydning i at forandre danskernes holdninger til skat, pligt til egen forsørgelse og retten til at forme sit liv som man måtte ønske, så længe man ikke begrænser andre i at gøre det samme, som Liberal Alliance. Derfor glæder jeg mig til at deltage på partiets årsmøde på lørdag.
Tænk bare på Carina sagen, hvor det nok er værd at bemærke, at der ikke var én eneste politiker fra VKO som støttede op i den måned der gik mellem Joachim B. Olsen skrev sin nu historiske facebook opdatering og proppen sprang af flasken og en folkelig storm tvang journalister og medier til at erkende at Joachim og Liberal Alliance havde ret og venstrefløjen tog fejl. Bagefter var der naturligvis ingen ende for forargelsen fra både konservative og venstres politikere. Ja, kort tid efter var Søren Pind i DR2 debatten stort set ikke i stand til at sige en sætning uden at nævne Carina. Men hvor var han i den måned der gik frem til besøget hos fattig-Carina, der viste sig ikke at være så fattig endda? Han var tavs som en østers. Og han var ikke den eneste. Faktisk var det eneste man hørte fra V og K frem til hin begivenhedsrige dag, hvor danskerne gav Joachim B. Olsen ret, rent faktisk kritik af Joachim B. Olsen og Liberal Alliance.
Det tilsiger mig, at der ikke er nogen som helst grund til at tro, at Venstre og Konservative har forandret sig eller at de næste gang de får magten har tænkt sig at føre eller i det mindste blot argumentere for en borgerlig-liberal politik, med mindre de bliver tvunget til det. Og det er der kun et parti som kan og vil, nemlig Liberal Alliance.
Hvor andre prøver at løje folkestemningen og indretter sine holdninger efter den, så foretrækker vi at påvirke folkestemningen. Det får man muligvis ikke ministerbiler ud af, men til gengæld får man glæden af at flytte debatten og forhåbentlig på sigt sikre en bedre fremtid for borgerne.
Og det er nu unægtelig sjovest at være sammen med mennesker som har en faktuel og substantiel egen holdning og er parat til at stå ved den. Også derfor glæder jeg mig til landsmødet på lørdag.
For en oversigt over Carina sagen, læs mere på punditokraterne:
