Mens boligpriserne raslede ned, så steg de lokale jordskatter til 25 milliarder kroner sidste år - næsten 900 millioner eller 3,6 procent mere end i 2010. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik. 80 procent af jordskatterne til landets kommuner består af den såkaldte grundskyld, som private boligejere betaler, mens de sidste 20 procent stammer fra særlige skatter på blandt andet erhvervsejendomme.