Boligselskab ansætter Hizb ut-Tahrir som rollemodel

Boligselskabet Bo-Vest har ansat Zahid Mansoor som rollemodel, skriver Ekstra Bladet

torbenmarkp

08/05/2014

Boligselskabet Bo-Vest har ansat Zahid Mansoor som rollemodel, skriver Ekstra Bladet.

Zaid Mansoor er aktivt medlem af Hizb ut-Tahrir, som er imod demokrati og kvinders ligestilling. De arbejder for et kalifat, der bygger på en bogstavtro udlægning af koranen og shariaen.

I går skrev Den Korte Avis på baggrund af oplysninger i Ekstra Bladet om Zaid Manzoor, der har har fået flertal i Brøndby Strand Idrætsklub sammen med Ibrahim. Her er de ved at indføre islamiske regler – for eksempel bliver der ikke længere solgt svinekød og alkohol i kantinen.

Zaid Mansoor har tidligere på et stormøde fortalt, hvordan man skal bekæmpe kriminalitet og bander blandt unge:  ”Kun islam kan vaccinere mod dette problem”, sagde han.

Men boligselskabet Bo-Vest ser intet problem i Zahid Mansoors politisk-religiøse aktiviteter.

”Han er god til at få unge til at foretage sig noget fornuftigt” siger hans chef i Bo-Vest Ulrik Brock Hoffmeyer til Ekstra Bladet. Han regner ikke med, at han går rundt og taler om islam, når han er på arbejde for Bo-Vest, siger han.